Destinationer

Chamonix

Alpernes perle - både sommer og vinter er der pragtfuldt her.

Chamonix er den destination, som har den stejleste kurve på vi-kan-lide-det-bedre-og-bedre-for-hver-gang-vi-er-her skalaen. Chamonix kryber ganske enkelt langsomt under huden på én.

Chamonix er en af verdens absolut bedste sommer/vinterdestinationer med uudtømmelige muligheder for udfoldelse hele året rundt. Byen er beliggende ved foden af Mont Blanc, i den nordvestlige del af de franske Alper og var vært for det første vinter-OL nogensinde, som blev afholdt i byen i 1924.

Dalen er omkring 15 km lang fra Les Houches i syd til Argentière i nord. Byen Chamonix ligger i midten, men hele dalen kaldes generelt Chamonix under ét. Her er 5 forskellige skiområder i dalen, hvoraf kun to er sammenhængende, hvilket gør, at man selv skal køre eller tage den gratis skibus til den til dagen valgte lift.

Her findes alle former for udfordringer til de øvede og noget af Europas bedste offpiste med bl.a. verdens længste offpiste tur – Vallée Blanche - på over 20 km med et fald på omkring 2.700 meter.  Turen kan i godt vejr nydes af almindelige skiløbere, men det anbefales, at man har en guide med. Der er også masser af skiløb på præparerede pister for de mindre øvede, Chamonix er et mekka for skiløbere på alle niveauer.

De færreste er klar over, at der rent faktisk er flere turister i byen om sommeren end om vinteren.

Om sommeren er byen et mekka for klatrere, bjergvandrere, mountainbike entusiaster, paraglidere og mange andre glade udøvere af diverse former for aktiviteter. Byen er hele året fyldt med turister i teknisk tøj, og selvom man ikke udøver halsbrækkende sportsgrene, kan man vel godt se sådan ud.

Man behøver ikke at være ekstremsports entusiast, for opholde sig i og nyde byen. Man kan nøjes med at nyde den fantastiske klare alpeluft, og er man sommerturist, er der både vandland, golfbane og mange andre sommeraktiviteter at tage sig til. Man kan også bare nøjes med at sidde i solen på terrassen og nyde udsigten og et glas rødvin.

Dalen er omkranset af høje bjerge, hvilket gør at nogle områder ligger i skygge en stor del af vinteren - der køber vi ikke boliger. Vi holder mest af den nordlige del af centrum og forstaden Les Praz, som ligger 2 km nord for centrum.

Chamonix er et helt specielt sted som alle bør opleve flere gange, det bliver ganske enkelt bedre for hver gang man er der.

21-5 chalet i Chamonix

Til salg lige nu

Se her om der er forening åben for tilgang lige nu, som matcher jeres families drømme og behov

› Åbne ejerforeninger

Ejerforening 21-5 DK24 Grande

Mallorca, Sydfrankrig, Toscana, Chamonix, Marbella

Pris pr. andel:

3.950.000 kr.


Faste månedlige fællesudgifter:

5.250 kr.

Ejerforening 21-5 DK25 You & Me

Sydfrankrig, Mallorca, Chamonix, Paris, Firenze

Pris pr. andel:

995.000 kr.


Faste månedlige fællesudgifter:

1.995 kr.

Ejerforening 21-5 DK26 Family

Sydfrankrig, Chamonix, Mallorca, Toscana, Barcelona

Pris pr. andel:

1.595.000 kr.


Faste månedlige fællesudgifter:

2.995 kr.

Ejerforening 21-5 DK27 Large

Toscana, Sydfrankrig, Mallorca, Chamonix, Barcelona

Pris pr. andel:

2.395.000 kr.


Faste månedlige fællesudgifter:

3.995 kr.


Kontakt os i 21-5, vi kan hjælpe jer med at opfylde jeres ferieboligdrømme.

Skriv til info@21-5.dk eller ring på 70 26 11 55