Sylt er ro i sjælen og at vandre langs stranden med fødderne i vandkanten
Tyskland

Sylt

Sylt er ro i sjælen og at vandre langs stranden med fødderne i vandkanten. Det er med sikkerhed en del af ferien, når du besøger Tysklands største ø i Nordsøen - på dansk også kaldet Sild.

Selvom det er den nordligste af Tysklands øer i Nordsøen, nyder Sylt godt af de varme golfstrømme, og øen er et populært feriested for turister uden at være overrendt. Sylt, som er en lang, smal ø, kan prale af 40 kilometer strand fra nord til syd, så der er rig mulighed for at finde liggestolen frem og slappe af i dette tyske paradis. Sylt er med sin fantastiske natur et oplagt destinationsvalg til en feriebolig i 21-5.

12 dejlige landsbyer ligger på Sylt, og sammen rummer de alt, hvad denne fantastiske ferieø byder på. Det er svært ikke at forelske sig i de blomstrede og frodige, grønne områder og de små, hyggelige, stråtækte huse.

På Sylt er det oplagt at sidde og nyde solnedgangen på en restaurant med udsigt over havet, og med flere end 200 restauranter og spisesteder på øen er der nok kulinariske oplevelser at vælge i mellem. Sylt er blandt andet kendt for deres friske østers og blåmuslinger, der hentes direkte op af Nordsøen, og som gerne nydes med kølig sekt eller hvidvin.

Der er også mange gode shoppingoplevelser i vente på øen, der blandt andet byder på en række modebutikker, hvor det er let at blive fristet.

Du bør dog heller ikke snyde dig selv for nogle unikke naturoplevelser, når du besøger øen. Her er der rig mulighed for at tage på vandreture, cykelture eller måske en ridetur for at opleve øens betagende natur.

Besøg for eksempel klitten, Uwe-Düne, der rager 52,5 meter op over havet, og som er øens højeste udkigspunkt. Langs øens østkyst kan man opleve Vadehavet, der blev udpeget som UNESCO-verdensarv i 2009 for sit landskab, sin dynamik og biologiske mangfoldighed. Tag på en guidet tur, og få indblik i det fascinerende økosystem, hvor der under 1 kvadratmeter sand lever op mod 2 millioner organismer.

Spiller du golf, er der bestemt også nok at tage sig til på den dejlige ø. Golfbanerne på Sylt er blandt de bedste i Tyskland, og med 4 golfbaner er Sylt et oplagt feriemål for golfspillere.

Sylt er bestemt et besøg værd på alle tider af året.

media from cdn

Hvad kan Sylt tilbyde?

Blomstrende, grønne områder

Landsbyer med hyggelige, stråtækte huse

Et spændende dyreliv, både under havoverfladen og på jorden

Både shopping og skønne strandpromenader