Team Lead IT Development

Marc Barnholdt

Marc er team lead for vores IT udviklingsteam.

Her arbejder han sammen med resten af IT teamet for hele tiden at optimere 21-5s IT platform, således den understøtter forretningen bedst muligt – og forretningen oplever, at der er ro og styr på alle systemer. IT sikkerhed er en af Marcs kæpheste, og det kommer hele huset til gode, når han med sikker hånd sørger for en løbende udbygning og opdatering af de IT sikkerhedsforanstaltninger, som kræves i en moderne virksomhed. Derudover har Marc et skarpt øje for, hvordan komplekse opgaver kan løses på en ukompliceret måde – en ikke uvæsentlig egenskab i et IT team! Marcs faglige tyngde og brede erfaring - blandt andet opnået fra tidligere ansættelser som CTO - gør ham til en endnu en meget værdifuld medarbejder i 21-5.

Marc bor i Gentofte med sin kone og to børn. Han er meget aktiv i sin fritid på flere fronter og har blandt andet en håndbolddommer-uddannelse, som benyttes flittigt i weekenderne, hvor han dømmer kampe i flere forskellige rækker i de danske håndboldhaller. At holde trit med et U19 håndboldhold gennem en hel kamp er også en god måde at holde sig i form! Spejderverden ligger også Marcs hjerte nær og han kan sagtens finde på at bruge mange weekender i løbet af året samt en uge af sin sommerferie på spejderlejr med begge børn.