Construction

Morten Ipsen

Morten kommer med en baggrund fra mediebranchen og ejendomsmæglerverdenen, hvor dagligdagen har bestået af salg, marketing og projektledelse. Herunder det at få boldene i mål og få opgaverne til at blive en succes, hvad enten det er eksisterende opgaver eller nye tiltag.

I alle henseende har boligen været en central del for Morten, uagtet jobfunktion og arbejdsplads.

Vigtige egenskaber for Morten er nysgerrighed, empati og ordentlighed, i alle henseende.

Morten nyder at få nye udfordringer og anser sig selv for at være en smilende og åben person, der altid er med på den “værste”.

Har været en stor del af det københavnske og hvad der foregår her, hvorfor et stort netværk er en stor del af Mortens liv, selv om rødderne stikker noget dybere og længere væk, helt til Falster.

Morten bor i bondehus med stråtag i Brøndbyvester (landsbyen), hvor der altid er gang i et eller andet større eller mindre projekt. Han har to 2 piger på 19 og 23, hvor den største er fløjet fra reden og for få dage siden flyttet til London. Heldigvis kun året ud.

Gabriella hedder Mortens kæreste, hun både indretter, designer og laver møbler, og alt det bløde her imellem. Lur os om hun ikke inden alt for længe også er en del af bondehuset. Hun skal dog lige have alle sine voksne børn sendt ud i den store verden.

Og så er alt sport fantastisk, både at se og dyrke og dermed en stor del af Mortens liv. Han holder sig primært til fitness, Padel og ikke mindst skiløb, jo mere jo bedre. Men knap så vildt, som det har været. Mortens siger at han har måtte sande at alder og skader har sat sine spor. Kan dog altid lokkes…….!