21-5's hyggelige hovedkontor i Hørsholm
Design

Ulrika Svedborn Jensen

Ulrika spiller en vigtig rolle som koordinator for holdet, der spreder atmosfærisk tryllestøv i 21-5 boligerne. Teamet der rejser ud og lægger sidste hånd på boligerne, og som sikrer at alle detaljerne i feriehjemmene fungerer både hyggeligt dekoreret og optimalt i funktion.

Ulrika er halv-svensk og kommer fra en baggrund i rejse-, reklame- og mediebranchen, hvilket har givet hende en stor erfaring med koordinering, projektledelse, personaleledelse og det at få puslespillet til at gå op i en højere enhed med godt humør og mange deadlines.

Både privat og professionelt vægter Ulrika empati, engagement, dedikation, trivsel og gode grin højt - og er af den overbevisning, at når rammerne er gode, så opnår man også de bedste resultater.

Ulrika bor i København, hvor fritiden går med at være sammen med hjertefamilien, gode venner og sine 5 lånebørn. Rejser, kulturelle oplevelser, mode og indretning er også højt på prioritetslisten – ligesom fotografering, vinterbadning og svømning er, når hverdagen og vejret tillader det.