Til salg

NORDIC

På denne side kan I læse mere om NORDIC, som er åben for tilgang.

Efter 30 stiftede foreninger og snart 150 drømmeboliger fundet og købt til vores familier, er turen nu nået til nordiske og især danske sommerhuse. Siden vi i slutningen af 2010 udbød vores første 21-5 forening med 5 drømmeboliger rundt omkring primært i Sydeuropa, har vi glædet os til at inkludere ferieboliger i Danmark, Norge og Sverige. Vi har fået mange henvendelser gennem årene vedr. dette, og nu tænker vi, at tiden er inde.

Vi har derfor nu designet en forening med 5 nordiske drømmeboliger - 3 unikke danske sommerhuse, en bolig i Skærgården nord for Gøteborg samt en ski/sommer-bolig i Trysil, Norges vel nok mest eftertragtede skidestination.  

Den sammensætning var vi ret hurtigt enige om, men hvor skulle vi så placere de tre danske sommerhuse? Vi har jo rigtig mange dejlige områder i Danmark, hvor mange familier har sommerhuse. Bornholm og alle de øvrige øer, den jyske vestkyst, Sydsjælland osv. osv.

Vi valgte Skagen, Hornbæk og Tisvilde idet de alle tre er meget efterspurgte feriedestinationer. Skagen er et helt særligt sted i Danmark, så den måtte bare med. De to nordsjællandske destinationer er valgt, da de ud over at være særdeles eftertragtede feriedestinationer, også rigtig fint kan tjene som baser ved besøg til hovedstaden. Mange danske familier bosat i udlandet har efterspurgt dette gennem årene, og vi har også løbende fået samme forslag fra en del jyske familier. Der er godt 45 minutters kørsel fra Tisvilde til København, og lidt mindre fra Hornbæk, så det giver mening for mange, i stedet for at bo på et hotel i byen.

Boligerne vil matche alle de boliger vi gennem årene har købt og skabt til vores stiftede foreninger, og vil have det helt specielle ”21-5 touch”, som er blevet vores varemærke. Skønne, indbydende og først og fremmest hjemlige boliger, som kan tjene som faste baser for danske familier, som gerne vil opleve og nyde destinationer tæt på.

Som noget helt nyt har vi gjort det muligt at medbringe hund i NORDIC. Det er ikke alle som kan være med i en forening med hund, derfor har vi åbnet to identiske foreninger – en for familier med hunde, og en for familier som ikke skal have hund med. Dvs. at det er muligt at melde sig til "NORDIC med hund" og "NORDIC uden hund". Det er to individuelle foreninger med hver deres 5 nordiske drømmeboliger. I formularen nedenfor kan du derfor bestille materiale på den ene eller den anden. De to foreninger vil være helt ens på alle øvrige parametre. Vi glæder os til at se hvilken af de to foreninger, som først bliver fuldtegnet med 21 familier.

Vi glæder i det hele taget til at finde og skabe 5 drømmeboliger i vores eget ”nabolag”, noget som vi altid har glædet os til, siden vi i 2008 fik ideen til 21-5.

Skagen - Skærgården - Trysil - Hornbæk - Tisvilde

Med en feriebolig-del i 21-5 NORDIC bliver I direkte medejere (1/21) af 5 unikke ferieboliger på ovenstående destinationer. Boligerne er udelukkende ejet af de 21 familier i foreningen.

Pris pr. andel                               kr.    2.395.000,-
Mdl fællesudgift:                       kr.             4.475,-

Ferieboligerne i NORDIC bliver i kvalitet som alle øvrige 21-5 boliger, men udtrykket vil være meget mere nordisk inspireret.

Villaerne vil have mindst 4 soveværelser med faste sovepladser til mindst 8 personer, derudover vil der være mulighed for ekstra opredninger evt. via luftmadrasser eller lignende.

Boligerne vil alle have en god beliggenhed. I nogle områder er det vigtigt at være kystnær, andre steder er det by, aktiviteter eller andet, der er hovedtemaerne.
Alle boligerne skal leve op til vores skrappe krav om kvalitet, materialevalg, finish og udførelse.

Vi går meget op i beliggenhed, indretning og udtryk, og de fleste af vores boliger renoveres fra ende til anden, før vi er tilfredse på vores familiers vegne. Foreningen ender således med at have 5 håndplukkede og oftest nænsomt renoverede boliger med en stil, kvalitet og udtryk, som er blevet kendetegnet for 21-5 boliger.

Når foreningen bliver fuldtegnet og stiftet, skal I forvente at alle boliger er i brug indenfor 12-18 mdr.

Større fleksibilitet i NORDIC

Da boligerne i NORDIC ligger i korte køreafstande, vil ønskerne for kortere spontane ophold være langt større, end de er i vores foreninger med boliger i Sydeuropa.

Vi har derfor indarbejdet en langt større fleksibilitet ind i bookingsystemet for NORDIC.

Skoleferierne bookes som hele uger med skiftedag lørdag. Ugerne udenfor skoleferierne bliver delt op i to, så enten booker man mandag til torsdag, eller man booker torsdag til mandag. 
På den måde kan de arbejdsramte familier booke weekenderne, og dem som ikke er så bundet af faste kontortider booke den øvrige del af ugen. Man kan naturligvis fint booke hele ugen, det kræver blot to bookinger.

Det nye system vil give en langt større fleksibiltet, og dermed bedre mulighed for optimal udnyttelse af boligerne.

Med 21-5 får I utrolig meget for pengene

 


Illustrationen viser at h
vis I bruger kr. 2.395.000 på jeres egen feriebolig, får I en feriebolig som forhåbentligt modsvarer jeres investering.

Hvis I i stedet vælger at købe en 21-5 feriebolig-del i NORDIC for samme beløb, får I medejerskab af og råderet over 5 ferieboliger. 5 boliger der i gennemsnit koster over 10 mio (inkl. møblering, købeomkostninger, 21-5 mv.), altså 5 boliger der hver især koster 4 gange så meget som jeres investering.

Udgifterne ved at drive sin egen enkelte feriebolig er også noget højere, end det koster at være med i NORDIC. Og så har vi slet ikke taget højde for al den tid administrationen af en enkelt feriebolig tager.

Hvis I gerne vil høre mere eller have yderligere materiale omkring denne forening, så udfyld nedenstående formular, og vi sender straks materiale til jer. I er naturligvis også altid velkomne til at ringe til os.

Vi glæder os til at stifte NORDIC, og vi glæder os især til at finde og skabe nogle skønne ferieboliger til foreningens familier.

En NORDIC familie fortæller

”Første gang vi læste om 21-5 var vi ikke i tvivl om, at vi skulle være med.
Den beslutning har givet os så meget livskvalitet, da vi har fået mange oplevelser og hyggeligt samvær med familie og venner, som vi ellers ikke ville have fået.
Ikke mindst, at vores nu voksne børn, stadig vil tilbringe ferierne sammen med os.Hver gang vi træder ind i vores huse eller lejligheder føler vi os hjemme, da boligerne er indrettet med tanke på alt.

Det har overgået alle vores forventninger.

Da vi læste om Nordic var vi heller ikke i tvivl. Samme koncept, som vi ved fungerer upåklageligt. Destinationerne er fantastiske og husene er så store, at familie og venner stadig kan være med.
At destinationerne er så tæt på, giver meget mere fleksibilitet, da vi kan bruge boligerne uden nødvendigvis at tage en uge ud af kalenderen.
Det giver også en god fornemmelse i maven, at vi ved, at det økonomisk er en god investering.

Vi glæder os.”

Lise og Jacob, med i 21-5 DK5 Grande siden foråret 2015

En NORDIC familie fortæller

"På baggrund af 5 års deltagelse i 21-5, og i den periode medejer af først en Grande og på nuværende tidspunkt en Large forening, har vi stor tillid til, at 21-5 konceptet passer rigtig godt ind i vores ønsker til en feriebolig i udlandet.

Med etableringen af en Nordic, hvor vi i øvrigt også kan tage vores lille hund med på ferie, synes vi kombinationen imellem de nuværende 5 rejsemål i udlandet og 5 yderligere muligheder i Skandinavien passer helt perfekt.

Med boligernes placering, indenfor overkommelig køreafstand i Skandinavien, åbner det også for ophold af lidt kortere varighed og ikke mindst giver det en god mulighed for den spontane feriebeslutning uden at være afhængig af flyreservationer"

Gitte og Jan, tidl. DK11 Grande, nu DK27 Large og snart NORDIC :-)

En NORDIC familie fortæller

Vi har været meget glade for konceptet, og vi har følt os godt orienteret under hele forløbet, lige fra dengang vi besluttede at være med, lige indtil alle boligerne var købt.
Vores oplevelser med 21-5:

  • Tillid, troværdighed og transparens
  • Dejlige luksusboliger med fin beliggenhed
  • Altid stor hjælp og imødekommenhed når vi kontakter supporten
  • Super nemt og retfærdigt booking system

Grund til at vi nu også vælger Nordic konceptet:

  • Destinationer tættere på bopælen
  • Mulighed for kortere ophold, ex weekendophold
  • Mindre forurening (flytransport ej nødvendig)
  • Tryghed ved konceptet, baseret på egne erfaringer med 21-5

Hilsen Pernille og Lars, DK18 Large siden efteråret 2017

En NORDIC familie fortæller

En familie, som i forvejen er med i en 21-5 Large forening, og som har meldt sig til NORDIC glæder sig, og de skriver:

Rationalet bag beslutningen om at gå med i NORDIC er flg:

- Vi har igennem længere tid kigget på sommerhus i DK men kan ikke finde noget der matcher pris/kvalitet og alternativet er at bygge nyt og så lander vi i et prisniveau på ca. 7-8 mill. kr for at få en god beliggenhed samt kvalitetshus.

- Da vi ikke har erfaring med sommerhus, synes vi dette investerings beløb som ”første gangs” sommerhus ejer måske er lige i overkanten og risikerer at få dårlig samvittighed hvis ikke vi bruger huset ofte nok.

- Vi ønsker at holde ferie når vi har ferie - så vi ikke behøver at bruge tid på vedligeholdelse/reparation osv.

- Vi ønsker ikke at have et sommerhus stående tomt i de fleste uger om året.

- Ved at gå ind i 21-5 Nordic kan vi få de rigtige beliggenheder, høj kvalitetshus, flot indretning …..fordi vi er flere familier der går sammen og vi elsker god kvalitet og beliggenhed …og så til en langt mindre investering end ved selv at købe/bygge et sommerhus. (uden at have dårlig samvittighed ved ikke at bruge sommerhus hele tiden)

- Vi synes jeres booking system er super godt og vi kan få de uger/weekender vi ønsker.

Jeg vil gerne modtage materiale om den nye NORDIC uden hund

Jeg vil gerne modtage materiale om den nye NORDIC med hund


Kontakt os i 21-5, hvis du gerne vil vide mere

Skriv til info@21-5.dk eller ring på 70 26 11 55