Boligerne

Udvælgelse

Det er et stort ansvar, at finde og skabe 5 drømmeboliger til familierne i vores foreninger. Vi er heldigvis bolignørder, og vi ELSKER fornemmelsen, når vi finder den HELT rigtige bolig. Det er lidt som at finde nålen i høstakken, og det giver en nærmest fredfyldt fornemmelse i kroppen, når den rigtige bolig findes. Fornemmelsen bliver dog lynhurtigt afløst af ængstelse og en NY frustration breder sig i kroppen, for FÅR vi den nu også?

De fleste forhandlinger ender heldigvis med at vi får købt de ønskede boliger, men nogle gange lykkedes det ikke. Nogle gange vil sælger have for meget, og andre gange viser der sig at være noget fundamentalt galt med enten bygningen eller hvad man må på grunden. Vi undersøger så meget vi kan, inden vi køber, for at minimere ubehagelige overraskelser efter købet.

 

"Danmarksmestre i boligkøb i udlandet"

Laila og Lars har ansvaret for at finde alle boligerne til vores foreninger, og de står også efterfølgende sammen med vores bygge- og designteam i spidsen for, at få ombygget og til sidst indrettet boligerne til foreningerne.

Vi har oparbejdet en enestående erfaring med at finde og og skabe drømmeboliger til vores foreninger. Vi har fundet, købt og snart istandsat og møbleret mere end 150 unikke og individuelle boliger (februar 2021) indtil videre.

Hver gang vi køber en bolig til en forening, har vi i gennemsnit set mindst 25 boliger. Vi har således gennem årene set rigtig mange boliger i udlandet, og har derigennem oparbejdet et unikt erfaringsgrundlag, som kommer familierne i vores foreninger til gavn. Vi har opbygget et solidt netværk af lokale samarbejdspartnere på alle destinationer og de sender løbende potentielle emner frem til os. Vi er derfor løbende ret godt opdaterede omkring udbuddet af boliger på vores destinationer.

Vi har erfaret, at vi ved at finde boliger som skal sættes i stand, kan skabe de bedste resultater til vores familier. Ikke blot får foreningerne de bedste boliger at holde ferier i, de skaber også ofte stor værditilvækst i processen.

Ingen har mere erfaring i dette end Laila og Lars, og de er i al beskeden gode til det, så gode at vi her i huset med et glimt i øjet kalder dem for Danmarksmestre i boligkøb i udlandet

Vi leder efter "den uslebne diamant"

Til salg:

Se her om der er forening åben for tilgang lige nu, som matcher jeres families drømme og behov

› Åbne ejerforeninger


Kontakt os i 21-5, hvis du gerne vil vide mere

Skriv til info@21-5.dk eller ring på 70 26 11 55