21-5's hyggelige hovedkontor i Hørsholm
Mød 21-5 familien

Team

Da vi i sin tid skulle ansætte vores første medarbejder, kunne vi ikke bare slå et opslag op og rekruttere, som man normalt gør. Dertil kerede vi alt for meget om det, vi lavede. Vi kunne på det tidspunkt ikke drømme om at lægge vores nyfødte baby (21-5) i armene på nogen, som vi på forhånd ikke kendte og dermed ikke havde tillid til. Vi måtte derfor rekruttere fra ”egne rækker”.

Vores første ansatte blev derfor Lailas mangeårige veninde Karina, som blev ansat i det der dengang hed ”administrationen”.

Det gik rigtig godt med Karina, som i øvrigt er her endnu, dog i en lidt anden rolle i dag.

Vi fortsatte med at rekruttere i egne rækker, og mange af dem, som kom med på holdet, havde også gode netværk at dykke ned i, hvor vi kunne finde nye, dygtige holdkammerater. Det gør vi stadig, men nu kommer der også holdkammerater "udefra".

Ånden i 21-5 er helt særlig. Lige fra begyndelsen har det at gå på arbejde i 21-5 været som at gå op og ”lege med vennerne”. Og så længe vi alle gør vores ypperste på hver vores post, så kommer der ikke nogen og siger, at vi ikke må lege mere. Så det gør vi.

21-5 teamet består af ultrapassionerede holdspillere, som hver dag arbejder for at skabe de absolut bedste rammer for vores 21-5 familier i vores foreninger.

media from cdn

Bliv en del af 21-5

Kulturen i 21-5 er drevet af begejstring for arbejdet og vores unikke koncept