Den juridiske konstruktion

Jura

21-5 foreningerne er meget stramt regulerede. Af kendte konstruktioner minder 21-5 opbygningen mest af alt om setuppet i andelsforeninger. Den største forskel er, at der ikke er lån i 21-5 foreninger. Dermed er der rent faktisk en meget mindre risiko ved at købe en andel i en 21-5 forening end ved for eksempel at købe en andelsbolig.

Den stramme regulering i 21-5 foreningerne gør blandt andet, at en familie, som ophører med at betale sine fællesudgifter, af de øvrige familier kan blive ekskluderet af foreningen. Hvis det sker, skal den ekskluderede familie afhænde deres feriebolig-del, og hvis de ikke selv tager skridt til at gøre det, vil 21-5 gøre det for dem.

Det er hårde betingelser, men lige netop i 21-5 er det vigtigere at beskytte fællesskabet mod eventuelle dårlige betalere, end at en familie med økonomiske udfordringer beskyttes. Vi vil i 21-5 naturligvis gøre alt for at hjælpe familien med at sælge til den bedste pris, men i sidste ende er det fællesskabets interesser, som vi varetager.

De 21 familier i en forening er de legale (ene)ejere af de 5 boliger.
Det er de 21 familier - og ingen andre - som ejer de 5 ferieboliger. Som ejer i en 21-5 forening bliver I således legale medejere (og ejer) 1/21 af de 5 ferieboliger.

Foreningerne stiftes som partnerselskaber (PS), hvilket er en optimal måde at gøre det på, fordi der så hverken vil være omskødnings-omkostninger eller solidarisk hæftelse ved gensalg.

Vedtægter
Ejerforeningen er reguleret med et omfattende sæt vedtægter, som sikrer, at alt går, som det skal. Går det ikke, som det skal, kan en familie, som ikke betaler sine fællesudgifter, eller på anden måde groft misligholder sine forpligtelser, blive smidt ud af foreningen af de øvrige familier. Hele setuppet er designet, så det giver mest mulig tryghed for alle, både juridisk, skattemæssigt og økonomisk, og alt er helt åbent og transparent for alle.

Flertalsbeslutninger
Alle almindelige beslutninger træffes med simpelt flertal, mens væsentlige træffes med 2/3 flertal. Dette sikrer, at der ikke kan sidde en "Rasmus Modsat" i foreningen og blokere for fornuftige beslutninger.

Det kræver således også 2/3 at nedlægge foreningen. Såfremt dette besluttes realiseres (sælges) boligerne, og pengene fordeles lige mellem familierne.

Arveregler
Der er forskellige arveregler i alle lande. 21-5 kan assistere med at pege på relevante rådgivere - helt afhængigt af hver families sammensætning og behov.

Hvor tjener 21-5 sine penge?

21-5 tjener penge tre steder