
VI HAR LIGE NU EN ANDEL TIL SALG I:
DK18 large
Sydfrankrig
Mallorca
Toscana
Chamonix
Barcelona
DK18 er foreningen, hvor det klassiske og det komfortable går hånd i hånd. Med fem gennemførte boliger – alle med spektakulære udsigter og en særlig sans for kvalitet – danner DK18 rammen om ferier med både ro, nærvær og variation.
I Toscana bor man højt og frit med en eminent panoramaudsigt ud mod de smukke bløde bakker, privat pool og solnedgange over landsbyernes silhuetter – med pergola, pizzaovn og cykler som prikken over i’et. På La Mola i Port d’Andratx ejer foreningen et rummeligt rækkehus med stor terrasse og direkte adgang til egen lille pool, kun et kort stykke fra byliv og strand. I Chamonix er lejligheden en ægte helårsdestination med privat terrasse i attraktivt byggeri med indendørs pool og andre fællesfaciliteter, og caféer i det nærliggende charmerende Le Praz lidt nord for centrum. Sydfrankrig byder på en indbydende bolig nær Callian – med havudsigt, dejlig terrasse og egen pool, perfekt til afslapning eller en cykeltur til byen. Og i Barcelonas gotiske kvarter forenes historie og æstetik i en lejlighed med tre soveværelser, smukke detaljer og byens liv lige udenfor døren.
DK18 er til jer, der vil have lidt mere af det hele – lidt mere udsigt, lidt mere komfort og lidt mere af alt det, der gør ferien helt rigtig.
0DKK
Pris
0DKK
Månedlig fællesudgift
0DKK
Månedlig opsparing til vedligehold
0DKK
Månedlig ejendomsværdiskat, Anslået
Gensalg DK18 Large
Send mig information om andelen til salg
Spéracèdes
Sydfrankrig
I den charmerende landsby Spéracèdes i Provence ligger foreningens villa med en spektakulær udsigt over det bølgende landskab og Middelhavet i horisonten. Når vejret er klart, kan man se bådene og lysene fra Cannes. Beliggenheden er både privat og fredfyldt i et roligt nabolag samtidig med, at den hyggelige og autentiske bjerglandsby Cabris med restauranter og caféer ligger kun få minutter væk.
Boligen har et samlet areal på ca. 280 M2, hvilket gør den på størrelse med boligerne i Grande-foreningerne. Det er helt unikt for en Large-forening at have en så stor bolig med plads til flere familier. Boligen på to fulde plan indeholder en 1. sal med tre soveværelser, to badeværelser, stor stue, viktualierum samt køkken med direkte udgang til en stor udsigtsterrasse. Stue-planet indeholder et soveværelse, gamer-rum med sovesofa, badeværelse, bryggers, depot samt et stort spilleområde med bordtennis, bordfodbold og airhockey med direkte udgang til poolen.
Villaen er opført i klassisk sydfransk stil, som passer smukt ind i omgivelserne. Fra både huset og terrasserne er udsigten en gennemgående del af oplevelsen.




Bolig detaljer
Sydfrankrig

Spéracèdes

Fritstående villa

Ca. 280 M2

Udsigt

5 soveværelser

Ekstra opredninger

3 badeværelser

Privat pool

Wifi

Parkering foran bolig

Terrasser & have

1 time til Nice lufthavn
La Mola
Mallorca
På den attraktive halvø La Mola i Port d'Andratx ligger foreningens rækkehus med en enestående udsigt over havet og den dramatiske kystlinje. Beliggenheden kombinerer fredelige omgivelser med kort afstand til den livlige havnepromenade, hvor restauranter, caféer og butikker ligger side om side.
Boligen er fordelt over flere plan og byder på lyse opholdsrum, gode soveværelser og flere private terrasser, som giver mulighed for at nyde solen og udsigten gennem hele dagen. Arkitekturen og indretningen er moderne og stilfuld, mens de mange uderum understreger følelsen af ferie og afslapning.
Den private pool fungerer som et naturligt samlingspunkt på varme dage, og den attraktive placering på La Mola giver nem adgang til både natur, hav og byliv. Samlet set er boligen en ideel base for oplevelser og afslapning på Mallorca året rundt.




Bolig detaljer
Mallorca

La Mola

Enderækkehus

Ca. 127 M2

3 plan

3 soveværelser

Ekstra opredninger

3 badeværelser & 1 gæstetoilet

Privat pool

Wifi

Parkering på vej overfor

Terrasser & balkon

Havudsigt
San Miniato
Toscana
I det smukke bakkede landskab nær den charmerende middelalderby San Miniato ligger foreningens store 200 M2 villa omgivet af vinmarker, olivenlunde og klassiske toscanske landsbyer. Beliggenheden er helt perfekt, da boligen ligger mellem de større byer Pisa og Firenze samt med kort kørselsafstand til havet og byen Livorno. Boligen ligger på en lille bakketop og har en enestående stor grund på mere end 5000 M2.
Fra husets sydvendte terrasse kan man nyde den betagende udsigt over det omkringliggende klassiske toscanske landskab. En pergola skaber skygge på varme sommerdage, mens udsigten danner en smuk kulisse for både morgenkaffen og de lange aftener omkring spisebordet.
Da foreningen overtog boligen var det mere eller mindre en ruin med perfekt beliggenhed. Dette gjorde det muligt at opføre en helt ny villa uden kompromisser i respekt af den klassiske toscanske stil. Samtidig hermed fik foreningen muret en ægte italiensk pizzaovn i fuld størrelse.
Den private pool, petanquebanen, udendørs bordtennis, pizzaovnen samt ikke mindst de naturskønne omgivelser indbyder til afslapning og samvær med familie og venner.





Bolig detaljer
Toscana

San Miniato

Fritstående villa

Ca. 200 M2

Udsigt

4 soveværelser

Ekstra opredninger

4 badeværelser

Privat pool

Wifi

Parkering foran bolig

Terrasse & have

45 min. til Firenze lufthavn
Les Rosières
Chamonix
I den attraktive bydel Les Praz ligger foreningens lejlighed i det eksklusive La Cordée-resort omgivet af Chamonixdalens imponerende bjerglandskaber. Beliggenheden giver nem adgang til både skilifter, golfbane, vandrestier og den hyggelige landsby Les Praz, mens Chamonix centrum ligger få minutter væk.
Lejligheden er en del af et klassisk chalet-inspireret byggeri og byder på lyse opholdsrum, flere gode soveværelser og tre balkoner med udsigt til de omkringliggende bjerge. De store vinduespartier lukker naturen indenfor og skaber en særlig atmosfære året rundt.
Byggeriet tilbyder desuden attraktive fælles faciliteter med pool, sauna, hammam og fitnessområde. Kombinationen af den smukke beliggenhed, den rummelige lejlighed og de gode faciliteter gør boligen til en oplagt base for oplevelser i Alperne både sommer og vinter.




Bolig detaljer
Chamonix

Les Rosières

Lejlighed

Ca. 80 M2

2. sal

3 soveværelser

Ekstra opredninger

2 badeværelser

Fælles pool

Wifi

Fælles fitnessrum

Balkon

Parkering i p-kælder
El Born
Barcelona
I hjertet af El Born, som af mange betragtes som Barcelonas mest attraktive kvarter i den gamle bydel, ligger foreningens lejlighed omgivet af byens særlige stemning. Her finder man små specialbutikker, tapasbarer, caféer og kulturtilbud lige uden for døren, mens stranden og havnepromenaden ligger inden for kort afstand.
Lejligheden er indrettet med respekt for bygningens oprindelige karakter og byder på rå stenvægge, højt til loftet og smukke vinduespartier. Boligen rummer tre soveværelser med egne badeværelser samt et dejligt opholdsrum, der fungerer som naturligt samlingspunkt under opholdet.
Kombinationen af autentisk charme, moderne komfort og en af byens bedste beliggenheder gør lejligheden til en ideel base for både korte og længere ophold. Her opleves Barcelona tæt på både det lokale byliv, kulturen og Middelhavet.




Bolig detaljer
Barcelona

El Born

Lejlighed

Ca. 103 M2

1. sal

3 soveværelser

Ekstra opredninger

3 badeværelser

Seværdigheder i nærheden

Wifi

Restauranter i nærheden

Offentlig transport i nærheden

Strand i nærheden
