
VI HAR LIGE NU EN ANDEL TIL SALG I:
DK49 Large
Mallorca
Sydfrankrig
Chamonix
Toscana
Sydspanien
DK49 forener fem boliger med hver deres særlige atmosfære – fra bjerge og vinmarker til havnebyer og sydlandske strande. Det er en forening for jer, der vil mærke både roen og rytmen i Europa, og som sætter pris på gennemførte rammer med plads til det hele.
I Toscana ligger ejendmomen nær Serrazzano, en ejendom med autentiske stenfacader, smukke detaljer og en have fyldt med blåregn, pinjetræer og pool – tæt på Volterra og de toscanske kyststrækninger. På Mallorca har lejligheden sydvendt terrasse, havudsigt og en lys indretning – i kort afstand til strand og stemningsfulde restauranter i Port d’Andratx. I Chamonix venter en lejlighed i det attraktive Les Praz med balkon og bjergudsigt, tæt på både skilift, golfbane og naturskønne vandreruter. I Sydfrankrig ligger en provencalsk stenvilla med stor pool, udekøkken og en spektakulær udsigt – i gåafstand fra Fayence og i udsigten er Saint-Cassien søerne. Og i Elviria ved Marbella byder lejligheden god plads og flere terrasser, herunder stor tagterrasse, og en beliggenhed lige ved strand, hertil kommer restauranter og Santa Maria Golf.
DK49 er for jer, der ønsker variation med et klart fællestræk: gennemført kvalitet og udsigter, der sætter sig fast.
0DKK
Pris
0DKK
Månedlig fællesudgift
0DKK
Månedlig opsparing til vedligehold
0DKK
Månedlig ejendomsværdiskat, Anslået

Gensalg DK49 Large
Send mig information om andelen til salg
Port d'Andratx
Mallorca
På en attraktiv beliggenhed i Port d’Andratx ligger foreningens lejlighed med udsigt til det åbne Middelhav og indsejlingen til en af Mallorcas mest eftertragtede havne. Her er man tæt på alt det, der gør området så populært - havnepromenadens restauranter, små caféer, butikker og de hyggelige badebugter, som præger kysten omkring byen. Den sydvendte placering sikrer samtidig et fantastisk lysindfald og gode muligheder for at nyde solen gennem dagen.
Lejligheden er beliggende i et velholdt og veldrevet kompleks. Her mødes man af en afslappet feriestemning med flotte fællesarealer, smuk beplantning og et indbydende pool-område, som naturligt bliver et samlingspunkt på varme dage. Kombinationen af de velholdte omgivelser og den attraktive beliggenhed gør stedet til et af de områder, vi er rigtig glade for på Mallorca. Boligen er lys og veldisponeret og byder på tre soveværelser, to badeværelser og et åbent opholdsrum, hvor køkken, spiseplads og stue samles omkring udsigten. De store udearealer bliver en naturlig forlængelse af boligen, og her vil mange af dagens timer blive tilbragt med udsigt til havet, bådene og det levende kystmiljø.
Det er netop kombinationen af beliggenheden, udsigten og nærheden til livet omkring havnen, der gør denne bolig så særlig. Et sted, hvor dagen kan begynde med udsigt til havet og afsluttes med en middag på promenaden, alt sammen inden for få minutters gang.




Bolig detaljer
Mallorca

Port d'Andratx

Lejlighed

Ca. 82 M2

5. sal

3 soveværelser

Ekstra opredninger

2 badeværelser

Fælles pool

Wifi

Parkering ved ejendom

Terrasser

Havudsigt
Fayence
Sydfrankrig
I de smukke bakker omkring Fayence ligger foreningens provencalske stenvilla med en enestående udsigt over det karakteristiske sydfranske landskab. Omgivelserne byder på den særlige kombination af natur, landsbystemning og livskvalitet, som har gjort området til et af de mest eftertragtede i Provence. Fayence ligger tæt på med sine caféer, restauranter og små butikker, mens både kysten og de mange oplevelser langs Côte d’Azur er inden for rækkevidde.
Villaen er rummelig og byder på fire soveværelser, hvilket giver ekstra plads til både familie og gæster. De store opholdsrum, køkkenet og de lyse fællesarealer danner en indbydende ramme om ferielivet, mens de klassiske stenfacader og den provencalske arkitektur tilfører masser af charme og karakter. Ejendommen fremstår med et stærkt fundament og de helt rigtige kvaliteter, som efter en nænsom opgradering er blevet forvandlet til en gennemført og charmerende bolig med både komfort og autenticitet.
På den solrige grund finder man en stor swimmingpool, hyggelige terrasseområder og et stemningsfuldt pool-anneks med udekøkken, der naturligt bliver samlingspunkt på varme sommerdage. Her kan måltider nydes under åben himmel med udsigt over landskabet, mens roen og den sydfranske atmosfære sætter tempoet. Med nærhed til golfbanen Terre Blanche, Saint-Cassien-søerne og områdets mange naturoplevelser er rammerne skabt for ferier fyldt med både afslapning og oplevelser.




Bolig detaljer
Sydfrankrig

Fayence

Fritstående villa

Ca. 200 M2

Udsigt

4 soveværelser

Ekstra opredninger

3 badeværelser & 1 gæstetoilet

Privat pool

Wifi

Parkering på ejendom

Terrasser & have

1 time til Nice lufthavn
Les Rosières
Chamonix
I den charmerende landsby Les Praz, nord for Chamonix centrum, ligger foreningens lejlighed omgivet af nogle af dalens mest eftertragtede omgivelser. Les Praz er kendt for sin rolige atmosfære, de smukke chalet-bebyggelser og den spektakulære udsigt til Mont Blanc-massivet. Samtidig er man tæt på både Chamonix’ livlige bymidte og de mange aktiviteter, som gør området til en af Europas mest attraktive bjergdestinationer året rundt.
Lejligheden er blevet gennemgribende renoveret og der er skabt en gennemført bolig i klassisk Chamonix-stil med fokus på komfort, funktionalitet og hyggelige rammer for ferielivet. Med tre soveværelser, to badeværelser og lyse opholdsrum er der god plads til både familie og gæster. Fra balkonen åbner der sig en mildest talt imponerende udsigt over bjergene, og følelsen af at være midt i det alpine landskab er konstant til stede. Det er den type udsigt, man aldrig bliver træt af at vågne op til eller nyde efter en dag i naturen.
Beliggenheden gør hverdagen både nem og stemningsfuld. Få skridt fra hoveddøren finder man den hyggelige café Le Petit Social, skiudlejning og den lokale biodynamiske købmand. Derudover byder Les Praz på flere gode restauranter, butikker og den populære golfbane med klubhus og spisesteder. Til lejligheden hører egen parkeringsplads, og Flégère-liften ligger i gåafstand. Ønsker man at udforske andre skiområder i dalen, stopper den gratis skibus lige udenfor. Når sneen smelter, forvandles området til et paradis for vandrere, cyklister og naturelskere. Stierne fører direkte ud i bjergene, hvor udsigter, søer og alpine landskaber venter lige uden for døren. Her får man en bolig, der giver adgang til det bedste af Chamonix året rundt – fra skiløb og golf til vandreture og afslappede dage omgivet af nogle af Europas smukkeste bjergkulisser.




Bolig detaljer
Chamonix

Les Rosières

Lejlighed

Ca. 112 M2

2. sal

3 soveværelser

Ekstra opredninger

2 badeværelser

Ski locker

Wifi

Parkering til ejendommen

Balkon

Gratis skibus
Serrazzano
Toscana
I de naturskønne bakker omkring Serrazzano ligger foreningens toscanske stenhus omgivet af skov, olivenlunde og det karakteristiske landskab, som gør denne del af Toscana så særlig. Her opleves den autentiske italienske landidyl med små landsbyer, snoede veje og vid udsigt over de grønne omgivelser. Samtidig ligger både Volterra, Bolgheris berømte vinmarker og de toscanske kyststrækninger inden for behagelig rækkevidde, hvilket gør området til et ideelt udgangspunkt for at opleve regionens mange facetter.
Ejendommen fremstår som et klassisk toscansk landhus med smukke stenfacader, traditionelle materialer og masser af sjæl. Indenfor mødes man af hyggelige opholdsrum, autentiske detaljer, stenvægge og varme cotto-gulve, som tilsammen skaber den stemning, man drømmer om i et ægte toscansk hjem. Med fire soveværelser, tre badeværelser og gode fællesarealer er der god plads til både familie og gæster, mens husets karakter og charme giver en særlig følelse af nærvær og ro.
Den store, parklignende have er et kapitel for sig. Her vokser blåregn, pinjetræer og duftende rosmarin side om side og skaber en smuk ramme om livet under åben himmel. Pergolaen inviterer til lange middage i skyggen, mens poolen ligger perfekt placeret med gode solforhold dagen igennem. Det er et sted, hvor dagene naturligt flyder mellem afslapning, oplevelser og samvær – omgivet af alt det, som gør Toscana til en af Europas mest elskede destinationer.




Bolig detaljer
Toscana

Serrazzano

Fritstående villa

Ca. 267 M2

Udsigt

4 soveværelser

Ekstra opredninger

3 badeværelser

Privat pool

Wifi

Parkering foran bolig

Terrasse & have

1 time & 45 min. til Firenze lufthavn
Elviria
Sydspanien
I det attraktive Elviria øst for Marbella ligger foreningens lejlighed omgivet af grønne fællesarealer og blot få skridt fra stranden. Området er kendt for sine brede sandstrande, hyggelige strandrestauranter og afslappede atmosfære, og her er det nemt at nyde ferielivet uden hele tiden at skulle sætte sig ind i bilen. Restauranter, caféer, indkøbsmuligheder og den populære Santa Maria Golfbane ligger alt sammen inden for kort afstand.
Lejligheden fordeler sig over to plan og byder på masser af plads til både familie og gæster. Med tre soveværelser, tre badeværelser og rummelige opholdsarealer er rammerne ideelle til afslappede ferier året rundt. De lyse fællesrum skaber en naturlig forbindelse mellem køkken, spiseplads og opholdsområder, mens de mange terrassearealer giver mulighed for at nyde det milde klima fra morgen til aften.
Boligens udearealer er noget helt særligt. Flere terrasser skaber forskellige opholdszoner, og den store tagterrasse bliver et naturligt samlingspunkt med plads til både afslapning, middage under åben himmel og lange aftener i den lune sydspanske luft. Sammen med den attraktive beliggenhed tæt på havet skaber det en feriebolig, hvor udelivet får lov at fylde lige så meget som livet indenfor – præcis som man drømmer om på Costa del Sol.




Bolig detaljer
Sydspanien

Elviria

Lejlighed

Ca. 172 M2

2 plan

3 soveværelser

Ekstra opredninger

3 badeværelser

Fælles pool

Wifi

Parkering ved ejendom

Terrasser

Havudsigt
