Administration & support
Intet besvær
Udover at det giver mening at dele er en af de allervigtigste faktorer ved 21-5, at der ikke er noget besvær for vores 21-5 familier.
Vi tager os af alting fra første færd. Det eneste, I som 21-5 familier skal gøre, er at fokusere på den næste rejse til en af jeres boliger.
Legal Affairs
I etableringsfasen sørger vores dygtige hold i Legal Affairs for alt det praktiske omkring erhvervelsen af boligerne. De står for udfærdigelse af fuldmagter, kontakt til advokater, revisorer, notarer og forsikringsselskaber - blandt mange andre. De følger alle boliger til dørs, og det kulminerer med udsendelse af 21 nøgler til hver bolig.
Når boligerne er i drift, sørger administrationen for den løbende kontakt til de lokale instanser, og de følger også med i alle møder i alle beboelsesejendommene, hvor jeres boliger er beliggende.
Property Operations & Support
Vores dygtige hold sørger for den løbende support, når vores familier er i deres boliger. De hjælper med pludseligt opståede skader, men de sørger også for den løbende, forbyggende drift af boligerne, så der ikke opstår så mange problemer.
I kan som 21-5 familie få fat i supporten 24-7 via akut-telefonen, når det er nødvendigt, eller på mail.
Om det ikke at kunne finde Tour de France på fjernsynet, på en dag hvor der en vigtig bjergetape, er en akut udfordring, bestemmer man selv - det vil der nok være delte meninger om.
Fællesskab i foreningen
Membersite
Ejerforeningen har sit eget private, online membersite.
På membersitet finder I alle dokumenter, der vedrører foreningen. Herunder blandt andet: årsregnskaber, indkaldelse til generalforsamlinger, referater fra generalforsamlinger, driftsbudget, husordener, skøder, kontoudtog og meget mere.
På membersitet finder I også bloggen. På bloggen får I løbende opdateringer omkring boligerne i etablerings- og driftsfasen i form af billeder og videoer. Endvidere bliver boligernes færdige billeder og en udførlig beskrivelse af hver enkelt bolig lagt ind. Tillige med alle specifikationer på boligerne samt alle øvrige dokumenter i foreningen.
På membersitet kan I også udveksle erfaringer med de øvrige ejere, erfaringer I har gjort i forbindelse med benyttelsen af jeres fælles ejendomme og udforskningen af lokalområdet.
På membersitet finder I desuden ejerforeningens bookingsystem.
Få de uger du gerne vil have
Booking
Booking af boligerne sker via foreningens brugervenlige Membersite. Systemet er designet, så der ikke er kapløb om de mest attraktive ferieuger, booking foregår helt stille og roligt, så man ikke favoriserer dem, som er hurtigst på tasterne.
Hver familie har i snit 12 uger i boligerne hvert år, hvilket er mere, end de fleste kan nå at benytte. Flere 21-5 familier har derfor stor glæde af at udlåne boligerne - især til sin nære familie. Det er ikke tilladt at udleje og opnå indtægt via boligerne. Familierne i vores stiftede foreninger booker i snit 9 uger hvert år, hvilket også giver god plads i kalenderen til at booke spontane ferier og ophold.
Vores bookingsystem
Hver familie har i snit 12 uger i boligerne hvert år, hvilket er mere, end de fleste kan nå at benytte