
Indfri dine drømme
Finansiering
Hvordan skal I finansiere købet af en 21-5 andel?
Når I køber en 21-5 feriebolig-del, betaler I indskuddet kontant til jeres ejerforening, umiddelbart efter foreningen er stiftet. Hertil kommer sikkerhedsstillelse for 1 års fællesudgifter, som bliver liggende i foreningen i hele jeres ejertid.
Der er ikke lån i vores foreninger. Alle boliger købes kontant, men man kan godt som familie låne i banken til at købe sin andel. Långiver får ikke pant i boligerne - som er helt ubehæftede - men långiver kan få sikkerhed i selve andelen.
En 21-5 andel minder faktisk i denne sammenhæng utrolig meget om en andelsbolig, som man jo også kan låne til at købe, uden at långiver får pant i selve ejendommen.
Det er ikke alle familier, som enten har opsparing eller friværdi til at købe en 21-5 andel, derfor har en del familier gennem årene lånt i eget pengeinstitut.
Nu har vi gjort finansiering meget lettere. Vi har etableret et samarbejde med Nykredit, som har designet et låneprodukt til 21-5 andele.
Lån til din 21-5 andel
Lån i Nykredit
Nykredit har i mange år været danskernes foretrukne partner vedrørende boligkøb i udlandet, og de har hjulpet rigtig mange familier med at opfylde deres mere eksotiske boligdrømme i Sydeuropa.
Nu er turen kommet til 21-5 andele.
Nykredit tilbyder lån til køb af 21-5 andele på følgende vilkår:
- På realkreditlignende vilkår.
- Belåning normalt op til 60% - mulighed for mere.
- Mulighed for afdragsfrihed.
- Med udgangspunkt i hele husstanden skræddersys den mest fordelagtige løsning.
Udfyld formularen nedenfor, hvis du gerne vil høre mere om finansiering via Nykredit.


NYKREDIT