
2-3 soveværelser
Family
Family foreningerne er til jer, der ønsker hyggelige ferieboliger med plads til familien, men uden flere værelser, end I faktisk bruger. Ved gensalg køber I en andel direkte fra en familie i en etableret Family forening. Her er ingen ventetid og ingen ubekendte. De fem boliger er i fuld drift, I kan se dem alle, før I beslutter jer, og den første ferie kan ligge lige om hjørnet.
Andele kommer oftest til salg, fordi en familie skifter til en anden 21-5 forening, typisk fordi de er vokset ud af boligerne. Nedenfor ser I de Family foreninger, der lige nu har en andel til salg. Kan I ikke finde jeres favorit, så skriv til os via formularen længere nede. Mange andele sælges nemlig via ventelisten.
Gensalg
Family andele til salg
Family
En ejerfamilie fortæller
Mød en familie i en Family forening. Tag med indenfor i deres smukke feriebolig i hjertet af Toscana, hvor de deler deres oplevelser med at være en del af fællesskabet.
Familien fortæller om glæden ved at eje fem fantastiske ferieboliger uden besværet ved traditionelt ejerskab. De nyder den bekymringsfrie tilgang, hvor 21-5 står for alt det praktiske – så de blot skal pakke kufferten og nyde ferien.

Fordele ved at købe sig ind i en eksisterende Family forening med alle boligerne i brug
Tag på ferie straks efter overtagelsen
I ved præcist hvilke boliger I bliver medejere af og I kender adresserne
Boligerne er i fuld drift, og derfor testede af familierne i foreningen
Få glæde af erfaringerne fra familierne i foreningen
Fandt du ikke det du søgte?
Hjælp mig med at finde den rigtige Family forening
Eksempler på boliger i eksisterende 21-5 Family foreninger
Family boliger

En ejerfamilie fortæller
Kære Laila og Anders og hele 21-5 teamet
Vores andel i INT2 er nu solgt, og det er slut med 21-5 for denne gang, vi kommer måske tilbage.
Tak for 10 gode år i 21-5 med jer og hele 21-5 holdet. I skal vide at det virkelig har været fantastisk for os. Det blev til 10 super gode år med masser af rejser og oplevelser i vores dejlige boliger. Vi har talt vores ferier, vi har været afsted 68 gange siden vores første bolig gik i brug.
Vi er meget taknemmelige for jeres måde at have sat det hele op. Vi følte os som pionerer, da vi gik ind i 21-5 var det hele nyt og uprøvet. Det er det jo ikke længere. Vi har ikke en stor økonomi som mange af vores medejere, men har altid følt os trygge og taget godt hånd om. Ulla og jeg føler i dag, at det har været vores bedste beslutning sammen, en beslutning vi tog på et tidspunkt hvor vi kun havde kendt hinanden ganske kort tid.
Det slutter med succes over hele linjen, vi kommer ud med en pæn sum penge oveni, og det var jo slet ikke intentionen fra start. Med overtagelse 1. marts, gik det pludselig meget hurtigt. Det er nærmest surrealistisk, og vi sidder med en underlig følelse, for vi har jo booket for 2024 og også bestilt fly til nogen af vores bookinger, og nu skal vi så alligevel ikke afsted til vores boliger i år.
Det har været skønt for os at være en del af 21-5 fællesskabet. Både i vores forening med mange dejlige mennesker med stor respekt for hinanden. Men også i hele 21-5 fællesskabet med jer som back-up, altid tilgængelige med hjælp, altid med godt humør, stor professionalisme og altid til at stole på.
Kære begge, I vil altid være i vores hjerter. Vi håber i fortsat vil have al mulig succes med 21-5 og I og jeres familie ønskes alt det bedste i fremtiden.
Mange kærlige hilsner
Ulla og Jørgen








































