Oplev bølgerne gå højt og vinden blæse knoppen igennem på de indtagende sandstrande ved Danmarks vestligste kyst
Danmark

Blåvand

Vesterhavet er vitaminer for sjælen. Oplev bølgerne gå højt og vinden blæse kroppen igennem på de indtagende sandstrande ved Danmarks vestligste kyst.

Blåvand er med sin spektakulære natur et oplagt destinationsvalg til en feriebolig i 21-5. Med kilometerlange, hvide og brede sandstrande samt smukke klitlandskaber er der højt til loftet, når feriedrømmene udleves her.

I disse fantastiske omgivelser får man både romantiske solnedgange, rå storme og knitrende bålhygge ved sommerhuset.

Området omkring Blåvand og op til Henne er et af de størst sammenhængende naturområder i Danmark og omfatter udover de fremragende kyster også klitplantager, hede, skov, naturreservatet Filsø og i forlængelse heraf Henne Mølle Å. Hele året rundt er der rige muligheder for at udforske denne enestående naturpark og det tilhørende dyreliv. Ikke sjældent oplever man kikkerter i rygsækkene på de talrige vandreruter, når et blændende fugleliv kan udforskes. Ved Blåvandshuk-farvandet kan man opleve trækfuglene samles, før rejsen går sydpå. Det er også her, man finder det iøjnefaldende fyrtårn med formidabel udsigt til verdens største havmøllepark og Horns Rev.

Vesterhavet indbyder naturligvis til en mangfoldighed af vandaktiviteter, sommer som vinter. Men ferien kan også byde på kano- eller kajaksejlads i de mere fredelige åer. I det hele taget er der talrige udfoldelsesmuligheder for hele familien, uanset om man er til strandridning eller cykelture. For den golfinteresserede er der rig mulighed for at udfordre sig selv i de åbne landskaber, med både plantagerne og Vesterhavet som kulisser.

Ved Vesterhavet er der også tradition for at gå på opdagelse efter havets guld, måske på tur med en lokal ravsliber, eller når der afholdes ravfestival. Er man mere til at samle noget spiseligt, er svampejagt med en kyndig naturvejleder måske mere oplagt.

Blåvand har endvidere masser af spændende historiske vingesus. Betragt for eksempel muldyrbunkerne på Hvidbjerg Strand, som er transformeret til symboler på fred og markeringer for Danmarks befrielse i maj 1945. En anden kulturel perle er Tirpitz-museet. Et arkitektonisk mesterværk, der kombinerer fortiden med nutidens arkitektur under sandet, hvor verdensberømte Bjarke Ingels har ombygget en kolos af en bunker fra 2. Verdenskrig. Museet modtog i 2020 æresprisen Travellers Choice.

På den prestigefyldte Henne Kirkeby Kro kan sanserne få en oplevelse i form af udsøgte gourmet-traktementer med sæsonens råvarer, direkte fra den imponerende køkkenhave, der strækker sig over 4.000 kvadratmeter. Alt sammen i de fineste kro-omgivelser, der går helt tilbage til 1790.

media from cdn

Hvad kan Blåvand tilbyde?

Kilometerlange, hvide sandstrande med smukke klitlandskaber

Udsøgte gourmet-oplevelser på prestigefyldte spisesteder

En enestående naturpark med tilhørende dyreliv

Talrige udendørsaktiviteter for hele familien

Danske 21-5 foreninger med feriebolig i Blåvand