Storslået dansk natur med masser af hvide sandstrande og et betagende lys over landskabet
Danmark

Skagen

Storslået dansk natur med masser af hvide sandstrande og et betagende lys over landskabet. Skagen er byen med flest solskinstimer i Danmark. Solen kendetegner Skagen.

Der er mange gode grunde til at tage i sommerhus i Skagen. Til at starte med er det svært ikke at blive betaget af lyset, stemningen og naturen. Her er de store unikke hedeområder, plantager, klitter og brede sandstrande.

Skagen er betagende og noget særligt hele året rundt. Man bliver ganske enkelt afhængig af at komme tilbage til området, når det først er besøgt. Det er således ikke uden grund, at Skagen i mange år har været blandt danskernes og udlændinges foretrukne feriesteder.

Om sommeren summer området af liv og aktivitet, men også om vinteren danner området en særdeles charmerende ramme om et ophold i sommerhus.

Hele Nordjyllands natur og andre seværdigheder ligger lige uden for døren. I kan tage på udflugt i Nordjylland og for eksempel opleve Fårup Sommerland, Nordsøen Oceanarium, herregårde, slotte eller besøge de små, hyggelige badebyer Blokhus, Løkken og Lønstrup ved Vesterhavet.

Skagen indbyder til mange gode stunder i det store udbud af hyggelige caféer, spisesteder, butikker eller en gåtur på stranden ved Grenen, hvor Skagerak og Kattegat mødes, og bølgerne brydes med hinanden. Skagen skruer ekstra op for charmen i de dage, hvor Skagen Festivalen afholdes, og der foregår en masse aktiviteter og arrangementer. Restauranter og caféer kræser for deres gæster og sørger for gode tilbud og kulinariske oplevelser.

media from cdn

Hvad kan Skagen tilbyde?

Storslåede naturoplevelser på toppen af Danmark

Et væld af kulinariske oplevelser

Et charmerende byliv med en helt speciel stemning

Mange muligheder for udendørs aktiviteter i smuk natur

Danske 21-5 foreninger med feriebolig i Skagen