Skøn strand med en flot solnedgang
Nøje udvalgte

Destinationer

Vi vælger vores destinationer ud fra mange kriterier. Som udgangspunkt kunne vi købe boliger til vores foreninger på destinationer hvor som helst i verden, men nogle destinationer giver bare mere mening end andre.

Der er så mange fantastiske steder i verden, hvor man kan eje ferieboliger. Det kan derfor ofte være meget uoverskueligt kun at skulle begrænse sig til 5. Der kan jo kun være 5 destinationer i hver forening. Når man begynder at dykke ned i det, viser der sig dog at være verdensdele, som ved nærmere eftertanke ikke giver mening at have med i 21-5.

Vi holder os væk fra lande med økonomisk og/eller religiøs ustabilitet eller skrøbelighed, og vi ser også på, hvordan det er at komme til både destinationerne og boligerne. Flyvetiden skal ikke være for lang, og det skal køreturen efterfølgende heller ikke være. Vi køber boliger i byer og på destinationer, som kan benyttes hele året rundt, og hvor man ikke løber tør for oplevelser i løbet af kort tid.

Vi sammensætter destinationerne i vores foreninger ud fra alle de input, vi får, både fra vores eksisterende 21-5 familier, men i endnu højere grad fra potentielle, kommende 21-5 familier.