Toscana

Fred, ro, dufte, smagsoplevelser og smukke landskaber.

Toscana er valgt som destination for vores feriebolig, da mange af os danskere elsker at på ferie i området.

I Toscana trækker man stikket ud og nyder ”la dolce vita” i sin feriebolig. Toscanere er utrolig gæstfrie og imødekommende, hvilket du allermest oplever på de små restauranter uden menukort, hvor værten serverer dagens mange lækre retter med stor kærlighed for maden og for dem, som spiser med.

Toscana er vanvittigt smukt. Her er bløde bakker, cypresser, olivenlunde, vinranker, bjerge og en kyststrækning, som ganske enkelt får sindet og kroppen ned i gear. Alt både dufter og smager af mere i Toscana, så alle sanser bliver pirret på den gode måde.

En feriebolig i Toscana er oplagt til dig, som godt kan lide det søde liv omgivet af smuk natur og behagelige mennesker.

Ud over natur- og gastronomioplevelser er der et uendeligt udbud af kulturelle oplevelser.  Du løber aldrig tør for muligheder for nye oplevelser i Toscana.

Selvom de fleste danskere besøger deres feriebolig i Toscana om sommeren eller forår og efterår, er vinteren ikke noget dårligt tidspunkt at være der på, der er noget lunere end i Danmark. Et feriehus i Toscana vil derfor også være et dejligt sted at fejre, når kulden trænger på derhjemme.

I Toscana finder vi traditionelle toscanske landvillaer. Det kan både være stenhuse, som oprindeligt var "bondehuse", eller det kan være pudsede villaer i indfarvet mørtel eller med malede facader disse villaer var ofte lidt finere end bondehusene, men begge dele er lige godt i dag. Ved et feriehus i Toscana skal der være pool og gode ugenerede udearealer, da en stor del af livet foregår udenfor. Der skal være udsigt ud over bakkerne ved huset, og det skal være et stille sted, hvor det er fuglene og de få æsler på fjerntliggende gårde, der er det eneste, der ”larmer”.

Der er mange meninger om, hvor det ”rigtige Toscana” er. Vores oplevelse er, at området syd for Firenze, som af mange er betragtet som smørhullet, er blevet for turistpræget, da enormt mange nord- og mellemeuropæere har købt feriebolig eller holder ferie i området.

Til vores feriehuse og ferieboliger søger vi derfor lidt mere vest på - tættere ved kysten. Her er det stadig muligt at finde mindre byer, som ikke er præget for meget af turister, og som derfor har den autentiske charme. Men vi kigger også i området omkring Firenze.

Tilbage

Til salg:

Se her om der er forening åben for tilgang lige nu, som matcher jeres families drømme og behov

› Åbne ejerforeninger


Kontakt os i 21-5, hvis du gerne vil vide mere

Skriv til info@21-5.dk eller ring på 70 26 11 55