

Stakeholder Management
Elsebeth Sylvest Lassen
Elsebeth har i en årrække arbejdet frivilligt som Reiki healer i 21-5 sammen med Reiki mester Myanne og er nu deltidsansat til også at varetage forskellige administrative opgaver i Stakeholder Management og Personale administration.
Gennem et langt aktivt arbejdsliv har Elsebeth høstet mange erfaringer inden for en bred vifte af administrative opgaver samt planlægning og afholdelse af internationale møder både i Danmark og i udlandet, og har senest arbejdet i Novo Nordisk. Elsebeth har boet i England samt en årrække i USA.
Elsebeth bor i Frederiksværk, kører glad og gerne til Store Magleby en gang om ugen for at tilbringe kvalitetstid sammen med sin søn, svigerdatter og fire skønne børnebørn (alle drenge), som også elsker at holde sommerferie sammen med farmor, når hele familien enten udforsker de danske øer eller drager udenlands.
Elsebeth elsker at rejse, vandre ved havet og i skoven, gå på museum med gode venner, slappe af med oliemaleri, en god bog eller en god film.